Rygsmerter
Vi behandler rygsmerter, lændesmerter og andet ubehag i ryggen med osteopati.
Hver fjerde dansker oplever med jævne mellemrum rygsmerter eller lændesmerter.
Der findes mange forskellige typer af rygsmerter og årsagerne hertil er endnu flere. Der er rygsmerter, som karakteriseres som “almindelige”, nogle skyldes påvirkninger af nerverødder og i mere sjældne tilfælde kan der være tale om sygdomme, der giver smerter i ryggen.
Osteopati til ondt i ryggen
Som osteopater er vores ekspertise at lokalisere, hvor dine rygsmerter udspringer fra. Altså, hvad årsagen til dine rygsmerter reelt er, for så at behandle denne årsag.
Skriver du rygsmerter på Google, vil langt de fleste svar fortælle dig, at behandling af rygsmerter består i smertestillende medicin og at du bare skal fortsætte med at være fysisk aktiv og måske lave nogle særlig rygøvelser. Det kan også være svaret for akutte rygsmerter, som er forbigående, men de fleste patienter vi ser hos os, lider af mere kroniske rygsmerter og nogle har endda haft rygsmerterne i årevis og har forsøgt andre sundhedsfaglige behandlinger uden lindring og endda uden svar på, hvad rygsmerterne skyldes.
Vi arbejder i osteopatien ud fra en viden om kroppens sammenhænge på et yderst detaljeret niveau. Vi ved, hvordan knogler, muskler, nervebaner mv. hænger sammen og at smerter ét sted kan have årsag et helt andet sted. Derfor er vi grundige, når du kommer til os for behandling af rygsmerter og vores klare mission er at hjælpe dig til at blive fri for rygsmerterne, eller som minimum at mindske rygsmerterne.
Sådan foregår en osteopatisk behandling af ondt i ryggen
Ønsker du en grundig undersøgelse af de rygsmerter du oplever, så book tid til konsultation hos os online. Du kan naturligvis også altid ringe eller skrive til os inden du booker en tid, hvis du er i tvivl om en osteopat er det rette valg for dig, med netop de symptomer, du oplever.
Når du har en konsultation hos os er den tredelt:
1: Samtale om din rygsmerter
Vi starter med en samtale, hvor vi som osteopater stiller os nysgerrige omkring din konkrete situation og de smerter og det ubehag, du oplever.
Vi spørger naturligvis ind til, hvad det er du oplever, men også spørgsmål omkring din dagligdag og måske din barndom og sygdomshistorik. Alt sammen for at give os en indledende idé om, hvad dine smerter i ryggen kan skyldes.
2: Undersøgelse af dine rygsmerter
Efter samtalen påbegyndes den fysiske undersøgelse af kroppen. Her ser vi overordnet på hvordan din krop ser ud. Her ser vi bl.a. på kropsholdning, symmetri, rødme, hævelse, ar og andre ting som alle kan hjælpe os med til at få et mere nuanceret billede af hvad der er galt.
Herefter starter vi typisk med et par bevægelsesøvelser, som du skal foretage, mens vi tager nogle greb omkring rygsøjlen. Du vil også typisk skulle op på briksen og sidde eller ligge, hvor vi igen beder dig foretage forskellige bevægelser.
Samlet set søger vi her efter små “fund”, der tilsammen kan give os et billede af, hvad der kan være den potentielle årsag til netop dine rygsmerter. Når vi har en idé om årsagen, kan vi gå videre til behandlingen.
3: Behandling af dine rygsmerter
Selve behandlingsdelen af en konsultation hos os som osteopater foregår ved, at vi med vores værktøjskasse af forskellige redskaber og teknikker behandler årsagen til dine smerter på bedste vis. Her kan der være tale om manipulation, mobilisering, små træk i kroppen eller teknikker som Kranio-Sakral Terapi og lignende.
Efter endt behandling vender vi tilbage til en samtaledel, hvor vi fortæller mere dybdegående om vores fund i undersøgelsen, vores tese om årsagen til dine smerter (hvilket vi naturligvis også tager undervejs), samt hvad vi gjorde under selve behandlingen og hvad behandlingsudsigten er. Sammen lægger vi en plan for, hvor meget du skal komme hos os og hvad udsigten til bedring er.
Hos os kan du altid forvente en 100% ærlig udmelding. Kan vi ikke hjælpe dig fri af smerterne i ryggen, så kan vi måske lindre dem. Skulle vi mod forventning ikke kunne gøre noget for dig, så siger vi ærligt det.
Hvor sidder rygsmerterne?
Rygsmerter er en bred betegnelse for smerter, der opleves i ryggen. Der kan være tale om smerter omkring brystryggen, i lænden eller i bækkenet. Smerterne kan være lokaliseret i ryggen alene, eller være ledsaget af smerter andre steder i f.eks. arme, skuldre, nakke, balder, lår, knæ og fødder, eller følelsesløshed og manglende kraft, som nogle gange kan opleve ved f.eks. diskusprolaps.
Lændesmerter
Langt de fleste rygsmerter er lokaliseret i området i lænden og stort set alle oplever at have ondt i lænden på et eller andet tidspunkt i livet. Det er egentlig ikke så mærkeligt, for lænden er udsat for et nærmest konstant pres, når vi bevæger kroppen.
At have ondt i lænden kan have forskellige årsager. Problemet kan ligge i selve lænden, men fordi lænd, bækken og hofte fungerer som én enhed i kroppen kan det også være nedsat bevægelighed i hofte og bækken fremtræder som ondt i lænden.
De hyppigste typer af rygsmerter, der giver ondt i lænden er hold i ryggen (ogå kaldt lumbago eller hekseskud), iskias og diskusprolaps.
Skuldersmerter
Rygsmerter der er lokaliseret i eller imellem skulderbladene ser vi også meget hyppigt i klinikken. Ofte giver skuldersmerter en følelse af stivhed i ryggen og du kan opleve et behov for bevæge ryggen bagover og bevæge nakke og skuldre rundt, for at skabe bedre bevægelse og give en lindring af de oplevede skuldersmerter. Skuldersmerter kan både opleves som vage, men vedvarende smerter og stivhed, eller som akut og kraftfulde smerter i skulderbladene.
Derudover kan der også ses tunghed og forskellige følelsesforstyrrelser ud i arm og fingre
Skuldersmerter har ofte meget stor sammenhæng med stillesiddende arbejde, som kan medføre en dårlig kropsholdning, der resulterer i skuldersmerterne. Der kan også være tale om uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, hvor skuldrene holdes eller belastes i en uheldig position. Indimellem ser vi også, at skuldersmerter kan relateres til mavesæk, lever og tarmsystemet. Skuldersmerter kan også være forårsaget af facetledssyndrom.
Rygsmerter
Når vi ser patienter med rygsmerter, der er lokaliseret midt på ryggen, finder vi ofte sammenhæng med dårlig kropsholdning, stillesidden arbejde, eller at ryggen er blevet belastet for hårdt i en uhensigtsmæssig position. Midt på ryggen samles og hæftes mellemgulvet (også kaldet diafragma) og hoftebøjerne (også kaldet iliopsoas), som går ind og strammer sig sammen i et forsøg på at rette kroppen op, når du over længere tid har udviklet en foroverbøjet kropsholdning. Denne stramning kan give rygsmerter i ryggen.
Vi ser også, at rygsmerter kan have sammenhæng med underlivssmerter, arvæv efter operationer og stress.
Derudover kan der også være mere alvorlige årsager til rygsmerter, det som vil i fagsprog kander røde flag. Det er noget som man altid udelukker under undersøgelsen og hvis der skulle være noget som kræver videre udredning så tager vi dialogen med din læge.
Smerter med udstråling til balder, ben og lår
Denne type af smerter hedder iskias og er en gruppe for sig selv. Læs mere nedenfor.
Iskiasnerven og iskiassmerter
Du har sikkert hørt om iskiasnerven og iskiassmerter? Mange tror, at iskias i sig selv er en sygdom, der leder til rygsmerter. Det er ikke tilfældet. Nej, iskias er betegnelsen for kroppens største nerve, der har sit udspring i den nedre lænd og øvre del af bækkenet og derfra løber ned på bagsiden af låret og helt ned til foden, derudover forgrener den sig ud i benet undervejs. Du har en iskiasnerve i både højre og venstre ben.
Smerter i iskiasnerven kan have mange årsager, men skyldes en form for påvirkning i sit forløb fra lænd til balle, læg og fod.
Iskiassmerter kan skyldes alle former for tryk og træk i nerven - f.eks.:
Beskadigelse af diskussiver i lænden.
Stram baldemuskulatur, hvis du f.eks. har løbet længere end du har trænet op til
Forkalkning i ryghvirvlerne
Oftest ser vi i klinikken, at overbelastning af hoften er årsagen til iskiasnervens påvirkning, der leder til iskiassmerter - f.eks. at hoften har været udsat for mange belastning. Det kunne f.eks. være lange gåture, havearbejde eller bowling.
Hvordan føles iskiassmerter?
Iskiassmerter kan manifesterer sig på mange forskellige måder men ofte ses der smerter lokaliseret i nedre del af ryggen, altså lænden, der stråler ned i balle og lår, måske helt ned til læggen. Smerterne kan beskrives som skarpe, borende og jagende og er ofte ledsaget af føleforstyrrelser og måske kraftnedsættelse.
Det er vigtigt at påpege, at der kan være mange andre typer af smerter i området omkring lænd, baller, baglår og læg, såsom fibersprægning, hoftesmerter eller smerter led i ryggen eller bækken.
Akutte eller langvarige rygsmerter
Ved rygsmerter skelner vi overordnet mellem, om rygsmerterne er akutte eller langvarige. Definitionen herfor er, at akutte rygsmerter varer under 6 uger. Størstedelen af personer, der oplever at have ondt i ryggen falder inden for kategorien af den akutte form - ca. 90%. Imidlertid vil ca. 10% opleve langvarige rygsmerter, der varer i mere end 12 uger, eller rygsmerter, der vender tilbage igen og igen.
I vores klinik ser vi både akutte og langvarige rygsmerter og vi kan behandle begge slags. At rygsmerterne er akutte betyder nemlig langt fra, at du blot skal læne dig tilbage og vente på en bedring, der kommer af sig selv. Alt afhængig af, hvilken form for rygsmerter du oplever, vil vi med en osteopatisk behandling effektivt og hurtigt kunne give dig lindring og bedring af smerterne.
Akutte rygsmerter har typisk en sammenhæng med:
Tunge løft
Kropsvrid
Ensidigt kropsligt arbejde
Dårlig kropsholdning
Inaktivitet over en periode
En kombination af ovenstående
Langvarige rygsmerter kan bunde i mange forskellige ting, men ofte ser vi sammenhæng med den psykiske tilstand. Stress, angst, depression mv. kan alt sammen bidrage til ondt i ryggen. Der er her ofte tale om en ond spiral, der forværrer rygsmerterne kontinuerligt som tiden går. Altså: du oplever ondt i ryggen, som gør dig ude af stand til at være fysisk aktiv, men inaktiviteten gør situationen værre og giver flere smerter, hvilket gør det endnu sværere at være fysisk aktiv osv.
Forskellige former for rygsmerter
Når vi taler om rygsmerter kan vi skelne mellem tre forskellige typer af rygsmerter.
Du kan læse mere om de enkelte former for rygsmerter nedenfor.
Almindelige rygsmerter
Almindelige (uspecifikke) rygsmerter står for ca. 80-90% af alle tilfælde af rygsmerter.
Her taler vi f.eks. om:
Hold i ryggen / Lumbago / “Hekseskud”
Facetledssyndrom
Myoser i ryggen / Muskulære smerter
Bækkenledslåsning / SI-led
Rygsmerter pga. nerverodssmerter
Rygsmerter, der skyldes påvirkning af nerverødderne står for ca. 10% af alle tilfælde med rygsmerter.
Her taler vi f.eks. om:
Diskusprolaps
Spinalstenose / forsnævring af nerverodskanal
Ondt i ryggen forårsaget af (sjældnere) sygdomme
Kun ca. 1-5% af alle tilfælde med rygsmerter vil skyldes en mere sjælden sygdom. Det er dog ofte disse tilfælde vi ser i vores klinik, da det ofte er patienter, der har døjet med rygsmerterne i årevis uden en forklaring herpå.
Her taler vi f.eks. om:
Skoliose
Spondylose
Scheuermann
Andre årsager
Almindelige rygsmerter
Hold i ryggen / Lumbago / Hekseskud
Den helt ukomplicerede form for rygsmerter kaldes hold i ryggen, lumbago, eller “hekseskud”. At de er ukomplicerede betyder ikke, at de ikke er smertefulde, blot at de kan gå i sig selv, måske hjulpet på vej af lidt behandling. 80-90% af alle tilfælde med rygsmerter er hold i ryggen.
Hold I ryggen er egentlig en fællesbetegnelse for flere forskellige tilfælde af rygsmerter, der opstår pludseligt og uventet.
Et hold i ryggen kan opstå ved, at:
et af rygsøjlens led sætter sig fast, eller kommer i klemme
der sker en forstuvning af et led i rygsøjlen
muskulaturen omkring ryggens led er så spændt, at det kramper
Et hold i ryggen giver lokal smerte langs rygsøjlen og måske en fornemmelse af stivhed.
Facetledssyndrom
Facetled er små led, der er placeret langs rygsøjlens hvirvler og styrer bevægeligheden i rygsøjlen, så bruskskiver og muskler ikke overbelastes. Hvis et eller flere facetled irreteres eller beskadiges, ofte som følge af uhensigtsmæssige bevægelser, kan der opstå irritationstilstand. Dette giver ubehagelige smerter i sig selv, men inflammationen påvirker også de omkringliggende nerver, væv og muskler, som spænder op og breder derfor smerterne ud over et større område i ryggen.
Facetledssyndrom er meget almindelig og blandt de allerstørste årsager til ondt i ryggen.
Symptomer på facetledssyndrom:
Ondt i ryggen (kan forekomme alle steder langs rygsøjlen)
Nedsat bevægelighed
Forværring ved host, nys, dyb vejrtrækning eller bagoverbøjning
Evt. udstråling af smerterne til næromkringliggende områder
Myoser
Myoser, eller muskelspændinger, er ufarlige muskelsmerter i ryggen, kan skabe akutte rygsmerter, der ofte ikke strækker sig over mere end et par uger og relativt nemt kan afhjælpes med f.eks. massage.
Myoser kan som udgangspunkt opstå i alle muskler og opstår oftest ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, ensformigt gentagne bevægelser eller stress, hvor kroppen generelt spændes op.
SI led / Bækkenlåsning
Endnu en almindelig årsag til ondt i ryggen er smerter i SI-leddene, som kan være en del af en såkaldt “bækkenlåsning”. SI leddet er en forkortelse for “Sacro-Iliaca leddet” og er det led, der forbinder hofteben med korsben bagpå bækkenet. SI leddet har stor betydning for hele bækkenet stabilitet og evne til at videreføre ekstra vægt fra rygsøjlen, gennem bækkenet og videre til benene.
Smerter fra SI leddet sker oftest i forbindelse med en foroverbøjning, kombineret med en drejning af kroppen - f.eks. et skævt løft eller fald på ski.
Særligt gravide kan i løbet af graviditeten opleve smerter i SI leddene. Man mener, at disse smerter skyldes hormoner, der løsner ledbåndene omkring SI leddene og før bækkenet mere fleksibelt og klar til fødslen.
Smerter i et eller begge SI led vil ofte vise sig ved:
Haltende gang
Mere vægt på den ene balde, når du sidder ned
Smerter lokaliseret direkte ved SI leddet og evt. i lysken, ned over balden eller i låret
Smerter der forværres ved gang på trappe eller når du rejser dig op efter at have siddet i længere tid
En følelse af, at benet er tungt eller svagt
Diskusprolaps
Diskusprolaps er karakteriseret som en type af ondt i ryggen, der skyldes nerverodssmerter. Det vil sige, at der sker en påvirkning af en nerve, som skaber smerterne, hvor det ved de almindelige former for rygsmerter er relateret til primært muskler og led.
En diskus er en elastisk bruskskive, der ligger mellem hvirvelknoglerne i rygsøjlen. En sådan bruskskive er opbygget af nogle stærke fibrose ringe, der omslutter en indre gerne af en geléagtig masse. En diskus’ formål er at give rygsøjlen bevægelighed og at være tryk- og stødabsorberende.
Hvordan og hvor opstår diskusprolaps?
En diskusprolaps opstår, når den indre masse i en diskus bryder igennem ringene omkring den og poser ud i marvkanalen, hvor den kan trykke på rygmarven og nerverødderne, hvilket sender smertesignaler til hjernen.
Oftest ses diskusprolaps i lænden, sjældnere i halsen og mest sjælden i brystryggen.
Hvordan føles en diskusprolaps?
En diskusprolaps kan have forskellige grader fra mild til svær - alt afhængig af, hvor meget masse, der er brudt ud, samt hvor og hvordan det trykker på nerverødder.
Er der tale om diskusprolaps, der involverer én nerverot opleves symptomerne stort set kun i den ene side, mens en større diskusprolaps, der trykker direkte på rygmarven vil kunne give symptomer i begge sider af kroppen.
De typiske symptomer på diskusprolaps er:
Smerter omkring ryghvirvlen, der kan stråle til arme, hals, balder eller ben
Smerter, der forværres ved bevægelse, der skaber tryk på nerven
Føleforstyrrelser der kan opleves.i hals, arme, ryg, balder eller ben
Kraftnedsættelse af arme eller ben
Evt. nedsatte reflekser på ben eller arme
Ved diskusprolaps i lænderyggen kan der ligeledes opstå problemer med at holde på vandet og afføring
Rygsmerter pga. nerverodssmerter
Spinalstenose
Spinalstenose er en betegnelse for en tilstand, hvor der sker en forsnævring af rygmarvskanalen. Denne forsnævring medfører, at der ikke er plads nok til rygmarv og rygmarvsnerverne i enten hals- eller lændehvirvelsøjlen, hvilket resulterer i et tryk og smertesignaler til hjernen fra nerverødderne.
Forsnævning af rygmarvskanalen er en almindelig del af kroppens aldringsproces og det kan sagtens ske uden at give gener. Derfor er tilstanden spinalstenose oftest til stede hos ældre mennesker og skyldes netop slid, der er kommet gennem årene. Det er også grunden til, at spinalstenose ofte udvikler sig langsomt og gradvist, men ikke nødvendigvis bliver værre.
Symptomer på spinalstenose
Symptomerne på spinalstenose i lænden er smerter, føleforstyrrelser eller fornemmelse af tunghed i benene. Disse symptomer tiltager, når du går eller står, men lindres, når du bøjer dig fremover eller sidder ned (her er der nemlig mere plads i rygmarvskanalen). Oftest kombineres disse med smerter i lænden og i svære tilfælde kan der også være tale om kraftnedsættelse i benene og endda forstyrrelser ved vandladning og/eller afføring.
Symptomer på spinalstenose i nakken er f.eks. kraftnedsættelse og føleforstyrrelse i en eller begge arme. I svære tilfælde kan spinalstenose i nakken også give en reaktion i benene.
Ondt i ryggen forårsaget af (sjældnere) sygdomme
Skoliose / Skæv ryg
En anden betegnelse for skæv ryg er skoliose og denne rammer under betegnelsen af mere sjældne og sygdomsrelaterede årsager til ondt i ryggen. Ved skoliose har rygsøjlen en S-formet kurve i stedet for en lige.
Skoliose opstår som regel allerede i forbindelse med væksten i puberteten, men kan også ske hos voksne med lammelser eller svækket muskulatur.
I langt de fleste tilfælde giver skoliose i sig selv ingen symptomer og vil ofte vise sig fysisk i form af en skulder, der er højere oppe end den anden - hvilket dog også for mange påvirker dem psykisk og dermed socialt. Men i mere alvorlige tilfældige kan skoliose give ubehagelige symptomer.
Svære tilfælde af skoliose kan medføre:
Ondt i ryggen
Svaghed i ryg og ben
Følelsesløshed
Gangbesvær
Fordøjelsesproblemer
Spondylose / Slidtgigt i ryggen
Slidgigt i ryggen kaldes også spondylose. Spondylose er meget almindeligt hos personer over 40 år og sker som et led i den almindelige aldringsproces af kroppen. Imidlertid oplever nogle mere intense symptomer end andre og der kan her være tale om svær slidgigt.
Spondylose viser sig i slitageforandringer i selve ryghvirvlerne, i discusskiverne mellem ryghvirvlerne, sat i ledbåndene langs rygsøjlen.
De primære symptomer på spondylose er ondt i ryggen og indskrænket bevægelighed. Smerterne kan stråle til skuldre, hvis slidgigten primært sidder i nakken og til balder og baglår, hvis den sidder midt i ryggen eller lænden.
Scheuermann
Hos en lille del af befolkningen (ca. 5%), sker der en vækstforstyrrelse af ryghvirvlerne, der er kileformede. Det betyder, at ryggen over tid får en udtalt krumning. Scheuermanns sygdom opstår primært hos drenge i 12-14 års alderen, hvor der er særlig pubertetsvækst. Når man er værdig med at vokse udvikler sygdommen sig ikke længere.
Langt de fleste oplever ingen behandlingskrævende symptomer, selvom rygkrumningen vil være tydelig. Det er dog ikke ualmindeligt at opleve moderate smerter i den del af ryggen, der er påvirket, særligt i forbindelse med dyrkning af sport. Ligeledes vil der i perioder være øget træthed.
I meget sjældne tilfælde kan Scheuermanns medvirke, at de nerver, der udgår fra den ramte del af ryggen kan komme i klemme, hvilket medvirker kraftigere smerter, tab af følelse og nedsat kraft i hele muskelgrupper.
Andre årsager til ondt i ryggen
Ondt i ryggen kan også opstå af helt andre tilstande i kroppen. Det kan føles som om smerterne er placeret i ryggen, selvom de egentlig udspringer et helt andet sted fra og måske stråler til ryggen.
F.eks. kan nyresten og galdesten give rygsmerter. Ligeledes kan myelomatose (knoglemarvskræft) også give udbredte rygsmerter. Derudover kan myokarditis og perikarditis også manifestere sig som smerter i ryggen.
Årsagen til ondt i ryggen kan, som beskrevet, være rigtig mange. Derfor er det altid vigtigt at opsøge læge, hvis du oplever udtalte smerter - særligt hvis der er tale om langvarige rygsmerter over seks ugers varighed. Kan lægen ikke finde årsagen, henvises du til træningsøvelser, eller ønsker du blot en second opinion, så står vi altid klar med en grundig undersøgelse og vores bud på årsagen til dine smerter i ryggen.
Ingen bør have smerter.
Vi har stor succes med at hjælpe, hvor andre har måttet give op.