Nakkesmerter
Vi behandler nakkesmerter og andre gener i nakken på vores klinik i Aalborg.
Langt størstedelen af den danske befolkning oplever på et tidspunkt nakkesmerter. Faktisk tilkendegiver knap halvdelen af alle danske voksne, at de inden for det seneste år har haft ondt i nakken.
Nakkesmerter og muskler
Musklerne er den mest almindelige årsag til nakkesmerter. Smerterne beskrives som uklare og brændende. De sidder i begge sider langs med nakkehvirvlerne og ud til skuldrene og er ofte ledsaget af diffus hovedpine (læs mere om hovedpine). Smerterne er ofte arbejdsrelaterede grundet ensformig arbejdsstilling og/eller ensidigt gentagne bevægelser. De kan også skyldes stress, eller andre biopsykosociale faktorer. Synet kan også have indflydelse herpå.
Nakkesmerter og bevægeindskrænkning
Bevægeindskrænkning i et eller flere af nakkens led er ligeledes en almindelig forekommen årsag til nakkesmerter. Smerterne beskrives meget lignende muskelsmerter, som diffuse og brændende. Dog vil de ofte udstråle mere til den side end den anden. Smerterne kan skyldes slidgigt eller andre former for degenerative forandringer, relateret til nakken.
Bevægeindskrænkning mellem en eller flere nakkehvirvler kan desuden give nakkehovedpine (Cervikogen hovedpine). Smerterne beskrives som ensidige og stråler fra nakken og henover hovedet og frem til tindingen og panden. Ofte følger der en smerter fra samme sides skulder og videre ud i armen.
Ved påkørsel bagfra eller anden form for bilsammenstød, vil bevægeindskrænkningen ofte komme som et piskesmæld (whiplash). I nogle tilfælde giver det langvarige smerter med udstråling ned i skulderområdet, samt hovedpine, træthed og synsforstyrrelser.
Nakkesmerter og slidforandringer
Hvis der er meget udtalt nedsat bevægelighed, kan årsagen være slidforandringer (spondylose). Slidgigt i nakkehvirvlerne (cervical spondylose) giver nakkestivhed og få eller moderate smerter i nakken. Det er en hyppig lidelse hos ældre mennesker.
Nakkesmerter og discusprolaps
Årsagen til nakkesmerter kan også komme fra en prolaps af skiven mellem hvirvlerne (discus). Discusprolapsen kan trykke på nerverødderne, som giver nakkesmerter. Smerterne er udstrålende og kan give følelsesløshed og prikken i fingrene.
Nakkesmerter og diafragma
Ofte ser også, at nakkesmerter slet ikke skyldes problemer i nakkeområdet. Smerter i nakken kan i mange tilfælde skyldes diafragma, som er vores mellemgulvsmuskel og den vigtigste muskel for vores vejrtrækning. Fungerer den ikke optimalt, vil det kunne give nakkesmerter, da musklens nerveforsyning kommer fra 3., 4. og 5. nakkehvirvel (C3, C4 og C5).
Modsatte vej kan nakkesmerter, der reelt skyldes noget i nakkeområdet, også ende med at påvirke vejrtrækningen.
Sjældnere årsager til nakkesmerter
Er nakkesmerterne mere diffuse smerter, der kommer og går og, eller måske springer rundt andre steder i kroppen, kan der være tale om fibromyalgi. Fibromyalgi rammer oftere kvinder end mænd.
I sjældnere tilfælde kan nakkesmerter komme fra en kronisk tilbagevende betændelsessygdom, såsom leddegigt. Leddegigt (reumatoid artrit) starter i de små led og kan senere komme snigende til f.eks. nakken. I starten af forløbet er der smerter i hvilesituationer. Senere er der smerter ved bevægelse i takt med, at ledbrusken nedbrydes. Kvinder får oftere leddegigt end mænd.
Til sjældenhederne hører også en anden betændelsessygdom: Bechterews sygdom, som oftest rammer personer i alderen 18-40 år. Smerterne kommer snigende og er kendetegnet ved stivhed om morgenen, som bedres ved fysisk aktivitet.
Ingen bør have smerter.
Vi har stor succes med at hjælpe, hvor andre har måttet give op.